
Sæsonens design-nyhed på Formland-messen er TASTE kopperne fra designerSHIP. Foto: MCH.
Kåringen fandt sted under åbningen af Formland Spring 2012 i MCH Messecenter Herning. Her blev Egtved-virksomheden designerSHIP hædret for TASTE kopperne med en prisstatuette og et markedsføringsbidrag på DKK 100.000. Administrerende direktør Nille Juul-Sørensen fra Dansk Design Center stod for prisoverrækkelsen.
TASTE kopperne er skabt af den danske designer Rikke Hagen. Formlands priskomité gav følgende begrundelse for valget:
- Rikke Hagen har skabt en flot designnyhed med høj brugsværdi. Det er sjældent, man møder en form, der bare går op. Det er tilfældet med TASTE kopperne, hvor kunsten ligger i detaljen. Især den lille kop passer perfekt til hånden, farvevalget er sikkert og stilrent, og stabelfunktionen er vigtigt element, som understreger produktets organiske form, udtaler priskomitéen.
TASTE kopperne fås i forskellige størrelse og i fem farver. Den vejledende udsalgspris går fra DKK 110 og til DKK 145.
Udover TASTE kopperne var de raffinerede træhuse Arch:you fra applicata ApS, Beater piskeris fra Normann Copenhagen og lysestagen qb light fra CasiCasi nomineret til Formland Design Award – Spring 2012.
Både vinderen og de nominerede produkter kan ses på Formland Spring 2012 i MCH Messecenter Herning frem til og med søndag den 15. januar i MCH Messecenter Herning. Messen er åben hver dag fra kl. 09 til 18.
Download billedet af TASTE kopperne i høj opløsning her
Se alle de nominerede produkter her
Besøg Formland
|
Udstil på Formland
Advarsel mod Fair Guide |
New NoteHvad er New Note?
|
Om Formland
|
Formland Design Award
|